Hvor Hekkenfeldt Er Jeg?: Endelig et nyt indlæg!!

Ja, det er så ulempen ved ikke at opdatere så tit, der er pludselig så meget at skrive om.

Min kære værtsmor er så heldig at kende den tidligere ansvarlig for tennisturneringen US Open, så hun tog mig og min tyske værtsbror til New York for at se lidt tennis, det var dog kun de indledene kampe, men det var en super fed oplevelse da vi fik en rundvisning på hele US Open arealet, og mange af stjernerne var allerede mødt op, vi fik også lov til at bevæge os igennem players lounge, det betyder dog at du må ikke snakke til spillerne eller tage billeder, da det er deres form for et privat område.

vi var dog så heldige at møde Rafael Nadal og Gaël Monfils, ude på gangen og fik lige sagt hej.
De kampe der blev spillet imens vi var der var ikke specielt interessante, det mest interessante var at se de store stjerner træne og det kom vi også til!
Vi sad og så Andy Murray træne i omkring en halv time og derefter så vi denne store folkemængde stå rundt om en indhegning til en lille tennisbane, så vi besluttede os for at finde ud af hvad der skete. så vi gik op på en tribune for at se, og ja ganske vidst var det Roger Federe der var godt igang med hans træning.

så efter en super fed dag måtte vi drage hjem igen, desværre sad vi i kø stort set hele vejen hjem.

Så kom Irene (orkanen) til byen, heldigvis ikke så slemt som forventet.

Lørdag morgen for nogle uger siden, begyndte vi at se lidt til orkanen, det regnede som bare s*tan, så vores indkørsel var fuldstændig tildækket med vand, og problemet er at det siver direkte ned i vores kælder, som allerede på det tidspunkt havde fået en ½ meter vand, så sød som jeg er tilbyder jeg min hjælp og laver en sort plastisksæk om til en "regnfrakke."
Jeg går udenfor, og bliver ramt af den hårde vind og hvad der føltes som det sydfynske øhav der vælter ned over mig, og begynder at grave render så vandet løber den modsatte retning i stedet for ned i kælderen.
Det skal lige siges at indkørslen er fuld af sten, og det er nummeret større en perlesten.

heldigvis var der bagt lidt kage til mig da jeg kom indenfor igen efter at have gravet i en halv times tid!

Søndag morgen da vi står op, virker det til alt er okay, vandet bliver pumpet op fra kælderen og vi har ikke mistet strømmen.

Vi vælger at køre en tur rundt omkring Coventry for at se hvilke skader der er sket.

Der var rigtig mange træer der var væltet, og et sted var træet væltet ned over huset, det så lidt dramatisk ud.

Da vi kom hjem var det meningen vi skulle have haft lidt lækker middagsmad, men nej alt strømmen var gået, så vi tændte op for grillen i stedet og fik reddet vores middagsmad.

Så vi var uden strøm i 17 timer, det var en befrielse at vågne op mandag morgen og se at alt strømmen var tilbage igen.

desværre var det også den mandag jeg skulle have været startet i skole, men skolen blev aflyst en uge frem..

Så jeg startede i skole tirsdag den 6. september.
Vi har det der hedder senior fordele, det gør at vi kan sidde nogle bestemte steder rundt omkring på skolen, hvor kun vores årgang kan sidde.
Jeg elsker virkelig kulturen herovre, når du møder en du kender giver du lige en highfive, spørg hvordan det går og så fortsætter du ellers videre, og mange folk er rigtig nysgerrig for at vide hvem man er og hvor man er fra.
Så jeg har allerede fået en masse venner, dels fra soccer, men også fra mine klasser og pauserne i skolen.
Jeg møder ind hver morgen klokken 7:40 og har 4 timer hvor du har 4 minutter imellem hver klasse til at gå til din næste klasse, efter den 4 periode er der lunch break, som dog foregår i 3 omgange da vi alle ikke kan være i cafeteriet.
Jeg vælger at spise sundt i skolen så jeg køber mig en sandwich hver dag som man selv for lov til at vælge hvad der skal være i.
Derefter har vi to timer mere også er klokken 2:20

Direkte efter skole går jeg ud i Mary-leigh's car og tager mine fodboldting, og ind for at klæde om.
Derefter står den på 2 timers fodboldtræning, vi løber rigtig meget her, og der er gerne tid på, så jeg tror jeg er kommet i mit livs form.
Jeg er overrasket over niveauet herovre, USA er helt klart ved at komme efter mht, til fodbold. niveauet er nok lige omkring da jeg spillede i svendborg, træninger er ikke lige så gode, men når vi er i kamp er det forrygende fodbold der bliver spillet.
Jeg er blevet nævnt i avisen 2-3 gange nu og her den tredje gang var det endda i overskriften, der kommer et billede længere nede.
Som sagt er det hold jeg spiller på en af de bedste i Connecticut state.
så vi har spillet 4 kampe nu og vundet alle 4, vores målscorer lyder på 14-1.
Det vil sige at jeg har holdt buret rent i 3 kampe, og der skulle gerne komme et par flere ;)

9/11 lød datoen.
Det var en utrolig stille dag.

Folk havde valgt at være hjemme for at være ved familien og takke for alt hvad de har.
Denne frygtelig handling der skete for 10 år siden har virkelig bragt dette land endnu tættere sammen.
Torsdag den 8. september kom Dan Holdrigde og holdte foredrag for os, han er en af de overlevende fra da flyet ramte pentagon, han var i den del af bygningen der blev ramt.

Det var utrolig rørende historie, han fortalte om hvordan han ringede hjem efter at have hørt om world trade bygningerne for at fortælle sine forældre at alt var godt der hvor han var. Han lagde på og sagde derefter til sin ven "hvad bliver det næste? Pentagon?"... 1, 2, 3 baaaaaang og flyet ramte Pentagon.
Han kom heldigvis fra situationen uden nogle alvorlige skader, men han var tydeligvis påvirket mentalt..

R.I.P til alle dem der måtte forlade verden den dag, og masser af tanker til de pårørende!

Så kom dagen 9/13 ja, jeg fyldte 16 år!
Desværre var det ikke helt muligt for os at fejre det på selve dagen, men jeg fik lidt post hjemmefra og gaver hjemmefra og en skjorte og et par fine bukser af min familie her.
Grunden til at jeg fik det fine tøj er at hver gang vi skal spille en fodboldkamp møder hele holdet op i skjorte,slips og fine bukser.

Ja det er nu meget sjovt.
Den bedste fødselsdagsgave jeg fik var dog at vi kom godt fra start i sæsonen og vandt vores første turneringskamp 1-0, jeg stod en fremragende kamp og blev efter kampen kaldt "The Beast From The East."

Søndag den 9/18 var så dagen vi skulle fejre min fødselsdag.

Det foregik på et spise sted der bliver kaldt Hooters, det er bestemt ikke et sted man tager til hvis man vil have god mad, men tilgengæld er servicen helt unik.
Ja det er pæne piger der render rundt i lårkorte shorts og en lille stram top.
og de tager sig specielt godt af en hvis man har fødselsdag, det foregår ved at de sætter en masse klistermærker på en og derefter skal man op og stå på en stol, de begynder så at synge fødselsdagssang for en og hver gang de stopper skal man råbe "RAW RAW ITS MY BIRTHDAY," samtidig med at man har hænderne bag hovedet og går ned i knæ.

Det er hvad der er sket siden sidst, jeg nyder virkelig tiden herovre, både med venner og min nye fantastiske familie.
Hver dag føles som noget helt nyt, og det er lige mig.

Jeg tænker dog stadig på alle jer der hjemme og føler et lille savn, men det her er helt klart den bedste beslutning jeg har truffet, da jeg allerede nu kan mærke at den har givet mig så meget.

NU ER DET PICTURE TIME!!!!