Nogen mener det er tid til et nyt indlæg

Og de har måske ret!

som du kan se har min blog også ændret udseende, men ja du er havnet det rigtige sted.

Rigtig meget er sket siden sidst.
Jeg tror jeg vil starte lidt med at fortælle om fodbold.
Jeg er så heldig at jeg er kommet til en af de bedste skoler indenfor fodbold i hele Connecticut, så vi har kvalificeret os til statsmesterskabet, så vi skal ud og spille imod de aller bedste hold i Connecticut.
Vi har vores første kamp her på mandag, hvor det er knald eller fald, så alle lader op til det, og vi har dog også trænet hver eneste dag i den her uge 2½ time.
Ja det er meget seriøst, det er dog lidt ærgeligt at vi har mistet 5 af vores bedste spillere pga. skader, men det skal nok gå, og med den school spirit der er her, er jeg sikker på at vi nok skal få os kæmpet igennem da der helt sikkert vil være en masse fra vores skole på tribunerne for at heppe på os!

Midt i oktober måned skulle vi spille en kamp på hjemmebane, en fredag aften, tribunerne var fyldt til randen da det var vores senior-night, det er en aften hvor de hylder alle de seniorer som har spillet for deres fodboldhold, og jeg var jo så selvfølgelig en af dem, så i halvlegen fik vi uddelt blomster, og vores navne blev råbt op, og der blev så også fortalt en lille historie om at jeg var udvekslingsstudent fra Danmark, og når ens navn bliver råbt op, går ens familie ind på banen, så giver man dem den buket blomster og siger tak for alt, og så var det ellers tid til at spille igen, det var en intens kamp og heldigvis scorede vi i det 70 minut ( ud af 80), det var en senior som har spillet forsvar hele sin tid i High School, og han var så heldig at score sit første mål den aften.
Og som det jo tit går når man er foran med 1 mål så ligger det andet hold rigtig meget pres på de sidste 5 minutter, og de 5 minutter føles som timer, men heldigvis kan jeg stolt sige at jeg trak den ene redning ud af ærmet efter den anden, og kampen endte med en 1-0 sejr til os.

Den første sne faldt d. 26 oktober og var et lille lag, men det var kun optakten til noget mere ekstremt!
Mange af jer har sikkert hørt om den snestorm der var herovre, og ja tak vi fik da noget sne!
Faktisk så meget af vores skole var lukket i 1 uge, fordi de fleste i vores by var uden strøm, da alle træerne væltede ned over højspændingskablerne. grunden til at træerne væltede er at vi fik sneen så tidligt at træerne ikke havde nået at smide deres blade så da sneen landede på bladene blev det for tungt for træet.
I staten Connecticut var ca. 804.000 mennesker uden strøm, og i min by dagen efter det skete var 89% uden strøm, og jeg kan så blærer mig med at jeg var en af de 11% der ikke mistede strøm.
89% her i Coventry svarer til 10680 mennesker, og det var en søndag morgen d. 30 oktober, og onsdag d. 2 var stadig 79%  uden strøm, det siger vidst lidt om hvor slemt det var. (8640 mennesker)
De fleste af dem jeg snakker med i skolen fik først strømmen tilbage søndag aften d. 6 november!
Og selvom folk var uden strøm og der var sne skulle vi stadig møde op til fodboldtræning.

Og ja sjovt som man går og tror at nu skal det være koldt resten af efteråret/vinteren, ja så et par dage efter sneen er smeltet stille og roligt væk, så får vi lige et par dage i træk med 18-20 grader, så det kunne let lade sig gøre at gå i shorts og t-shirt, som folk prøver at forklare mig, vejret ændre sig hele tiden her i New England området og ja det tør siges!

da sneen startede den 26. oktober.

den 26. oktober

Efter snestormen den 30. oktober

den 30. oktober

Josh som han normalt ser ud

Vores nabos søn som bankede på døren for at få lidt halloween slik

Domino's havde et godt tilbud på 2 large pizzaer, den tomme pizzabakke til højre er min, og den til venstre er joshuas, og ham i kan se ligge ned helt ude til højre i billedet er Joshua, efter han har prøvet at kæmpe sig igennem sin :D 

Nu er det snart ved at være thanksgiving og alt hvad der hører til, så jeg lover at updatere bloggen igen efter så i alle kan høre om hvordan det forløber sig.



Peace out!

Endelig et nyt indlæg!!

Ja, det er så ulempen ved ikke at opdatere så tit, der er pludselig så meget at skrive om.

Min kære værtsmor er så heldig at kende den tidligere ansvarlig for tennisturneringen US Open, så hun tog mig og min tyske værtsbror til New York for at se lidt tennis, det var dog kun de indledene kampe, men det var en super fed oplevelse da vi fik en rundvisning på hele US Open arealet, og mange af stjernerne var allerede mødt op, vi fik også lov til at bevæge os igennem players lounge, det betyder dog at du må ikke snakke til spillerne eller tage billeder, da det er deres form for et privat område. 

vi var dog så heldige at møde Rafael Nadal og Gaël Monfils, ude på gangen og fik lige sagt hej.
De kampe der blev spillet imens vi var der var ikke specielt interessante, det mest interessante var at se de store stjerner træne og det kom vi også til!
Vi sad og så Andy Murray træne i omkring en halv time og derefter så vi denne store folkemængde stå rundt om en indhegning til en lille tennisbane, så vi besluttede os for at finde ud af hvad der skete. så vi gik op på en tribune for at se, og ja ganske vidst var det Roger Federe der var godt igang med hans træning.

så efter en super fed dag måtte vi drage hjem igen, desværre sad vi i kø stort set hele vejen hjem.

Så kom Irene (orkanen) til byen, heldigvis ikke så slemt som forventet. 

Lørdag morgen for nogle uger siden, begyndte vi at se lidt til orkanen, det regnede som bare s*tan, så vores indkørsel var fuldstændig tildækket med vand, og problemet er at det siver direkte ned i vores kælder, som allerede på det tidspunkt havde fået en ½ meter vand, så sød som jeg er tilbyder jeg min hjælp og laver en sort plastisksæk om til en "regnfrakke."
Jeg går udenfor, og bliver ramt af den hårde vind og hvad der føltes som det sydfynske øhav der vælter ned over mig, og begynder at grave render så vandet løber den modsatte retning i stedet for ned i kælderen.
Det skal lige siges at indkørslen er fuld af sten, og det er nummeret større en perlesten.

heldigvis var der bagt lidt kage til mig da jeg kom indenfor igen efter at have gravet i en halv times tid!

Søndag morgen da vi står op, virker det til alt er okay, vandet bliver pumpet op fra kælderen og vi har ikke mistet strømmen. 

Vi vælger at køre en tur rundt omkring Coventry for at se hvilke skader der er sket. 

Der var rigtig mange træer der var væltet, og et sted var træet væltet ned over huset, det så lidt dramatisk ud.

Da vi kom hjem var det meningen vi skulle have haft lidt lækker middagsmad, men nej alt strømmen var gået, så vi tændte op for grillen i stedet og fik reddet vores middagsmad. 

Så vi var uden strøm i 17 timer, det var en befrielse at vågne op mandag morgen og se at alt strømmen var tilbage igen.

desværre var det også den mandag jeg skulle have været startet i skole, men skolen blev aflyst en uge frem..

Så jeg startede i skole tirsdag den 6. september.
Vi har det der hedder senior fordele, det gør at vi kan sidde nogle bestemte steder rundt omkring på skolen, hvor kun vores årgang kan sidde.
Jeg elsker virkelig kulturen herovre, når du møder en du kender giver du lige en highfive, spørg hvordan det går og så fortsætter du ellers videre, og mange folk er rigtig nysgerrig for at vide hvem man er og hvor man er fra.
Så jeg har allerede fået en masse venner, dels fra soccer, men også fra mine klasser og pauserne i skolen.
Jeg møder ind hver morgen klokken 7:40 og har 4 timer hvor du har 4 minutter imellem hver klasse til at gå til din næste klasse, efter den 4 periode er der lunch break, som dog foregår i 3 omgange da vi alle ikke kan være i cafeteriet.
Jeg vælger at spise sundt i skolen så jeg køber mig en sandwich hver dag som man selv for lov til at vælge hvad der skal være i.
Derefter har vi to timer mere også er klokken 2:20

Direkte efter skole går jeg ud i Mary-leigh's car og tager mine fodboldting, og ind for at klæde om.
Derefter står den på 2 timers fodboldtræning, vi løber rigtig meget her, og der er gerne tid på, så jeg tror jeg er kommet i mit livs form.
Jeg er overrasket over niveauet herovre, USA er helt klart ved at komme efter mht, til fodbold. niveauet er nok lige omkring da jeg spillede i svendborg, træninger er ikke lige så gode, men når vi er i kamp er det forrygende fodbold der bliver spillet.
Jeg er blevet nævnt i avisen 2-3 gange nu og her den tredje gang var det endda i overskriften, der kommer et billede længere nede.
Som sagt er det hold jeg spiller på en af de bedste i Connecticut state.
så vi har spillet 4 kampe nu og vundet alle 4, vores målscorer lyder på 14-1.
Det vil sige at jeg har holdt buret rent i 3 kampe, og der skulle gerne komme et par flere ;)

9/11 lød datoen.
Det var en utrolig stille dag.

Folk havde valgt at være hjemme for at være ved familien og takke for alt hvad de har.
Denne frygtelig handling der skete for 10 år siden har virkelig bragt dette land endnu tættere sammen.
Torsdag den 8. september kom Dan Holdrigde og holdte foredrag for os, han er en af de overlevende fra da flyet ramte pentagon, han var i den del af bygningen der blev ramt.

Det var utrolig rørende historie, han fortalte om hvordan han ringede hjem efter at have hørt om world trade bygningerne for at fortælle sine forældre at alt var godt der hvor han var. Han lagde på og sagde derefter til sin ven "hvad bliver det næste? Pentagon?"... 1, 2, 3 baaaaaang og flyet ramte Pentagon.
Han kom heldigvis fra situationen uden nogle alvorlige skader, men han var tydeligvis påvirket mentalt..

R.I.P til alle dem der måtte forlade verden den dag, og masser af tanker til de pårørende!

Så kom dagen 9/13 ja, jeg fyldte 16 år!
Desværre var det ikke helt muligt for os at fejre det på selve dagen, men jeg fik lidt post hjemmefra og gaver hjemmefra og en skjorte og et par fine bukser af min familie her.
Grunden til at jeg fik det fine tøj er at hver gang vi skal spille en fodboldkamp møder hele holdet op i skjorte,slips og fine bukser.

Ja det er nu meget sjovt.
Den bedste fødselsdagsgave jeg fik var dog at vi kom godt fra start i sæsonen og vandt vores første turneringskamp 1-0, jeg stod en fremragende kamp og blev efter kampen kaldt "The Beast From The East."

Søndag den 9/18 var så dagen vi skulle fejre min fødselsdag. 

Det foregik på et spise sted der bliver kaldt Hooters, det er bestemt ikke et sted man tager til hvis man vil have god mad, men tilgengæld er servicen helt unik.
Ja det er pæne piger der render rundt i lårkorte shorts og en lille stram top.
og de tager sig specielt godt af en hvis man har fødselsdag, det foregår ved at de sætter en masse klistermærker på en og derefter skal man op og stå på en stol, de begynder så at synge fødselsdagssang for en og hver gang de stopper skal man råbe "RAW RAW ITS MY BIRTHDAY," samtidig med at man har hænderne bag hovedet og går ned i knæ.

Det er hvad der er sket siden sidst, jeg nyder virkelig tiden herovre, både med venner og min nye fantastiske familie.
Hver dag føles som noget helt nyt, og det er lige mig. 

Jeg tænker dog stadig på alle jer der hjemme og føler et lille savn, men det her er helt klart den bedste beslutning jeg har truffet, da jeg allerede nu kan mærke at den har givet mig så meget. 

NU ER DET PICTURE TIME!!!! 

Andy Murray

Roger Federer

The New York Mets stadium (Baseball team)

Hooters <3

Mig, Josh and Tobi

Var der nogle der sagde den nye Hugh Hefner??

The Hooters dance :D :D

Min fødselsdagsgave fra min amerikanske familie!

Vores hund Harold.

Navnet er Jensen, Joakim Jensen

Starten på noget der kun kan ende godt!

Hej alle sammen.

Så er det blevet tid til første indlæg fra USA

Søndag morgen den 14. august forlod jeg Faaborg.
Det skulle være en nem tur fra Billund - Amsterdam - Detroit - Hartford.
Da jeg lander i Amsterdam er det med forventningen om at jeg skal vente i 2 timer på mit næste fly, men nej sådan blev det ikke!
Flyet var nemlig med 5 hours, så det blev til syv timers ventetid.
Da de syv timer er gået og jeg er klar til at gå om bord, beder personalet om en ekstra time så alt på flyet kan blive klar. ja ja ja, lad os da tage en ekstra time her, det er jo ikke fordi jeg har en familie der venter på mig!
Men da jeg endelig kommer ombord og lander trygt i Detroit er det blevet så sent at jeg er helt sikker på at jeg skulle overnatte i Detroit, men heldigvis havde min værtsmor kæmpet for at få mig på et andet fly til Hartford.
Da jeg lander i Hartford er klokken 00:24 lokal tid.
Min værtsmor og værtsbror står med et banner hvor der står "Welcome to the U.S Joakim"
Vi skulle køre 20 minutes før vi var hjemme i Coventry, som er en meget stor by i areal, men der er ikke så meget forskelligt.
Huset jeg er kommet til er stort og det ligner noget filmene "alene hjemme" så det er super cool og virkelig amerikansk!

Da vi var i amerikansk luftrum!

Mit værelse, se lige den seng!!


Første dag skulle vi spise breakfast med min værtsmors gudmor, og derefter shoppe, jeg fik købt et par levisbukser og en denimskjorte som jeg betalte 300kr for, det ville let kunne løbe op i 1500kr i Danmark!

Tirsdag aften holdte vi en lille fest for fodboldholdende. Jeg fik hilst på en masse flinke personer og vil nu ikke føle mig helt fremmede når jeg starter på skolen.
Fest her er en helt anden sag end i Danmark, meget stille og roligt, drenge og piger er nærmest delt op i 2 grupper, men det løsner lidt op hen af aftenen, men det er også kun meget lidt ;)

Onsdag gik med at få slappet lidt af og vænne sig til omgivelserne.

Torsdag kørte vi mod Canada vi kørte 6 timer og endte i Buffalo hvor vi ville tilbringe natten, så vi var ude og spise og det var super lækkert.
Da vi kom hjem på hotellet besluttede Joshua (bror) Jocelyn ( Mary Leighs veninde) og jeg at vi ville hoppe en tur i Jacuzzien.

Fredag morgen kørte vi videre mod Canada.
Vi stoppede ved Niagra Falls, det sted er fantastisk.
Vi så det fra Canadas side som er den pæneste og det var helt fantastisk vi gik rundt der i 40 minutter og så omgivelserne.
Da vi nåede til det sted vi skulle tilbringe i vores tid i Canada var været skønt omkring 33 grader og høj sol.
Huset lå inde gemt væk bag en masse træer og det vennepar som vi besøgte havde bygget det selv helt fra bunden af.

Niagra Falls set fra Canada's side :)


Lørdag var dagen hvor der skulle holdes fest!
Men først tog alle du unge mennesker ud for at se Jared spille baseball ( Jared er venneparrets dreng )
Der blev sat 2 hoppeborge op i haven og der var smidt en hel gris på grillen.
Det var rigtig hyggeligt!

Jocelyn og Mary Leigh

Joshua og jeg.

Mom og Dad

Søndag var ren afslapning, mange folk var blevet og sovet, så en nogle kvinder havde stået for god morgenmad som består af pandekager og bacon :D
Senere på dagen tog alle drengene ud for at spille en omgang paintball, det var lige noget for mig.
Og jeg var nok den bedste til det! Eller nej det var jeg ikke, jeg har blå mærker over det hele på min krop nu (Joshua går til paintball her i USA) av av... Men det er really underholdende!!

Mandag stod dagen på 9 timers kørsel hjem.
Det var nu rart nok at komme hjem til sin egen dobbeltseng og ens eget værelse, men lige som vi trådte ind af døren skulle vi køre again!
Vi skulle nemlig hente Tobias fra Tyskland, han bor her midlertidigt indtil de finder en anden familie til ham, heldigvis svinger Tobias, Joshua og mig rigtig godt sammen og har det utroligt sjovt hele tiden!
Så vi tog en tur os drenge ned og købe noget chinesee food og derefter gå ned til Coventry lake og spise der.

Tirsdag var det store shoppe dag og planlægning af mit skoleskema (som man selv laver her i USA)!!!!!
De fag jeg har valgt er:
Acounting, et fag som omhandler økonomi.
Contempt Issues, et kultur og debatfag (samfundsfag)
Intro Food, minder om hjemmekundskab og efter jul bliver det til International food.
English.
Spanish, jep amigo jeg skal have spansk :D
AP/ECE Statistics, et matematikfag.
Intro to Buisness, et fag som giver et indtryk af hvordan det er af styre sin egen forretning,
efter jul bliver det til Business management som bare er et højere niveau.
Så har jeg 1 times Study Hall hver dag, det er en time hvor du ikke skal være i nogle klasser, men kan passe dig selv og få lavet nogle lektier eller øve på et eller andet du ikke er så god til i din sport :D
Jeg fik købt utrolig meget tøj, da jeg fandt ud af at jeg langtfra havde nok med!
Så jeg fik brugt utrolig mange penge den dag, men tilgengæld fik jeg meget mere ud af de penge end jeg ville have gjort i Danmark.
En ægte Ralph Lauren polo her koster mellem 100 - 200 kroner og du kan let få et par super fede Levis busker for 100kroner.
Og nej jeg tager ikke fejl af dollar og kroner!

Onsdag fandt vi ud af at vi manglede løbesko, da vi skal kunne løbe 2 miles (3.2km) hver gang der er fodboldtræning.
Senere på dagen besluttede vi os for at prøve at løbe de 2 miles, Joshua og Tobias stoppede på halvvejen og jeg måtte fortsætte alene det sidste stykke og det var sgu hårdt, men jeg fik løbet 2 miles så alt var godt :D

Idag torsdag er det Mary-Leigh's birthday, så vi var ude og spise morgenmad og skal senere idag ud og spise aftensmad, med familien og en masse af hendes veninder ;)

Så kort og godt - Jeg har det super fedt og har fået en masse nye venner!
Familien er super skøn og Canada turen var en helt fantastisk måde at lære hinanden at kende!
Jeg har tryouts med fodboldholdet på lørdag og første skoledag mandag, som jeg glæder mig meget til :)
Det var vidst alt for denne gang, der går nok 2-3 uger til jeg skriver mere, da det tager utrolig lang tid at skrive og uploade billeder! :D

Og ja mormor, jeg får nok at spise ;)

Joakim, en blogger?

What up?
Og ja, rygterne taler sandt, for nu har jeg så også lavet en blog, hvor jeg kommer til at skrive lidt om min tid i the states.
 Men i kunne jo lige starte med at tilføje jer som faste læsere, det vil jeg sætte pris på ;)  
Der kommer sikkert også opslag om alt muligt andet, men det ser vi jo på til den tid.
Jeg glæder mig utrolig meget til den 14. august hvor jeg hopper på flyet til USA for at møde min nye familie.
Der er i skrivende stund 61 dage til at det store eventyr begynder og tiden kan næsten ikke gå hurtig nok :)
Jeg skal over til familien Enders der består af 4 i alt.
Tracy (mom), Michael (dad), Mary-Leigh (sister) and Joshua (brother).
De bor i byen Coventry, som ligger i staten Connecticut, der ligger 3 timer nord for New York og 1½ time vest for Boston, så det må siges at være rimelig godt placeret.
4 dage efter at jeg er ankommet tager vi på road-trip til Canada for at besøge nogle venner.
Så jeg får rig mulighed for at snakke med dem der, da Coventry ligger lige omkring 6 timer fra grænsen til Canada.
Så det kan helt sikkert kun blive en god start :)

Men det må være nok for denne gang.